”At have Kirstine som støtte er som at have et sikkerhedsnet under sig. Man bliver grebet, uanset hvor langt man falder. Når man ikke selv kan finde hoved og hale i noget, så kan Kirstine skabe en stabilitet, som er helt unik. De mange år, jeg har kendt Kirstine og hendes familie, ville jeg ikke have været foruden”
Sofie Holm Fife, 20 år (tidligere klient)
”Kirstines arbejde med den unge har været med til at fastholde hende i uddannelsen, og Kirstine har været en stabil voksen i hendes liv, når der ellers var kaos og uro på hjemmefronten. Kirstines arbejde var præget af professionalisme, og hun er rigtig god til at skabe tryghed hos både den unge og forældrene.”
Louise Berthelsen, sagsbehandler Rudersdal Kommune (samarbejdspartner)
”Kirstine er en god støtte at have med sig. Hun hjælper, så jeg kan se tingene klarere og hvordan, jeg skal håndtere en situation, som nok ellers ville få mig op i det røde felt. Det er fedt, at hun altid kun er en SMS, en facebook besked eller et opkald væk. Jeg føler mig ikke alene, når jeg ved, at der altid er en, jeg lige kan ringe op eller skrive til, hvis jeg nu ikke gider snakke med min mor eller veninder om problemet. Det er også rigtig rart, at det er en "udefra", som kommer ind og kigger på tingene og lytter i stedet for ens mor eller far. Kirstine har hjulpet mig meget med hensyn til skole og de personlige problemer.”
Lene Borgstrøm, 17 år(nuværende klient) |